Referat af stiftende beboermøde den 5. marts 2014


Møde om stiftelse af beboerrepræsentation i Vestervang lll onsdag den 5. marts 2014 kl. 19.00

Baggrunden for mødet var, at 89 ud af 124 lejemål i Vestervang lll i november 2013 tilkendegav, at de var positive overfor oprettelse af en beboerrepræsentation.

Deltagere:
Beboere i Vestervang III
Repræsentant fra Aarhus Lejerforening
DEAS var inviteret, men var ikke repræsenteret

Dagsorden for mødet var følgende:

Valg af dirigent
Rita Sørensen blev valgt. RS konstaterede, at mødet var lovligt indkaldt, og at man var beslutningsdygtige.

Orientering om beboerrepræsentation ved ”arbejdsudvalget”
Rita Sørensen redegjorde kort for at en beboerrepræsentation giver medindflydelse på drift af ejendommen, regulering af leje samt vedligeholdelse/renovering. Beboerrepræsentationen har indsigelsesret på alle beboeres vegne.

Rita Sørensen anførte, at beboerrepræsentationen vil sørge for, at der sættes en kopi af referatet fra mødet op i alle opgange i Vestervang III.

Rita Sørensen redegjorde for, at beløb til beboerrepræsentation opkræves via huslejen. Der er regler som tilsiger, at det max. må være 28 kr. pr. lejlighed pr. måned. ”Arbejdsudvalgets” konkrete forslag er 15.Kr. på måned pr. lejlighed. Det dækker også kollektivt medlemskab af Århus Lejerforening.

Carl Åge Jønsson fra Århus Lejerforening, besvarer spørgsmål
Carl Åge anførte, at hvis man tegner et individuelt medlemskab hos Århus Lejerforening koster det 495 kr. pr. år, hvis man gør det kollektivt, er det alene 100 kr. pr år pr. lejemål. Så der er tale om et attraktivt tilbud, hvis man tilmelder sig kollektivt, hvilket er foreslået af ”Arbejdsudvalget”

Fastsættelse af beløb til beboerrepræsentation
Der var 100% opbakning til at beboerne i Vestervang III fremadrettet betaler 15 kr. pr. måned til en beboerrepræsentation, incl. det kollektive medlemskab af Århus Lejerforening.

Afstemning om, hvorvidt der ønskes en beboerrepræsentation
Rita Sørensen understregede, at hvert lejemål kun har 1 stemme. Her efter gik man over til stemmeafgivning. 34 stemmer for, ingen i mod. Der var i alt givet 33 fuldmagter til oprettelse af en beboerrepræsentation.

På det grundlag kunne det konstateres, at der kan oprettes en retsgyldig beboerrepræsentation.

Valg af beboerrepræsentanter samt suppleanter
Følgende blev valgt til beboerrepræsentanter:
Kirsten S. Mehlsen, Vestervang 22, 4 tv
Sille Kirketerp Berthelsen, Vestervang 20. st tv
Knud Erik Kirk, Vestervang 21, 5 mf

Suppleanter til beboerrepræsentation:
Svend Erik Jacobsen, Vestervang 22, 5 tv
Simon Mathias Vinther, Vestervang 24, 1 tv
Lene Nielsen, Vestervang 19, 1 th

Kirsten Gress tilbød at udforme en hjemmeside til beboerrepræsentation

Valg af kritisk ”revisor”
Følgende blev valgt:
Niels Sønnichsen, Vestervang 24, 6 mf

Suppleant
Rasmus Pedersen, Vestervang 20, 2. tv

Eventuelt
Århus Lejerforening gjorde opmærksom på, at beboerrepræsentationen skal rette henvendelse til DEAS og meddele, at der nu er oprettet en beboerrepræsentation samt oplyse, hvem der er kontaktperson samt hvilket beløb der fremover skal opkræves til beboerrepræsentationen.

Kirsten S. Mehlsen understregede, at beboerrepræsentationen ikke er en forlængelse af viceværtrollen, men varetager alene de opgaver der er tilknyttet en beboerrepræsentation.